I stentevang børnehave og vuggestue sætter vi stor værdi i at holde fast i vores gamle traditioner. Før de kan blive gamle, skal de være nye og kommer der løbende flere til og andre stopper. Vi syntes at hver og en kan noget helt særligt og bidrager med en særlig magi til vores hus. Men vi ved også at tiden kan løbe fra os, og det er derfor ikke hvert år, at alle traditioner bliver nået. Vi vil hellere have tid til fordybelse, end at skynde os til det næste.
Kyndelmisse: Vi fejrer at vinteren er halvvejs, og lyset er på vej tilbage. Der laves lanterner, og holdes pandekagefest
Fastelavn: Vi klipper klistrer, slår katten af tønden og spiser fastelavnsboller.
Påske: Klippe klistrer og maler påskeæg til byens torv som vi sammen med børnene hænger op.
Afsked med de ældste børnehavebørn (trolde): Inden de ældste børn starter i skole, holder vi afslutning i børnehaven.
Plante køkkenhaven: Vi sår, lægger og planter sammen med børnene forskellige grøntsager og blomster der senere skal bruges i vores høstuger.
Bedsteforældredag: Alle børnehavebørns bedsteforældre bliver inviteret til nogle hyggelige timer sammen med deres barnebarn. Det grønne flag hejses, og der vil være forskellige aktiviteter (onsdag før Kristi himmelfart).
Festival: Vi forvandler legepladsen til en festival med campingområde, macigbox, slushice, glimmer og hårspray og meget mere.
Sankthans: Vi tænder bål og synger sange.
Høstfest: Sidste lørdag i august afholdes der høstfest for alle Stentevang vuggestue og børnehavens børn, forældre og søskende. Her vil der være forskellige aktiviteter, fælles frokost og hygge på legepladsen.
Naturens uge: Ny tradition, mere info kommer.
Høst: I disse uger har vi forskellige aktiviteter hvor vi blandt andet sylter rødbeder, laver hyldeblomst saft, presser æblemost og laver mad over bål.
Halloween: Vi laver græskar, spiser græskarsuppe og forvandler lysthuset til et spøgelseshus hvor vi udfordrer børnenes nysgerrig, mod og sanser.
Juletræsfest: Første fredag i december afholder vi udendørs juletræsfest og de ældste(troldene) går Lucia.
Julefrokost: Vi holder julefrokost for børnene.
Pingvinstuen 51895485
Søløvestuen 51895253
Vuggestuen 41895033
Åbningstider: