Stentevang børnehave, historisk set…
Vores rødder stammer helt tilbage fra 1941, hvor Hansine Kristiansen oprettede den første børnehave i Ringe. Jacob Bang Jensen, tidligere leder af Ringe Lokalhistoriske Arkiv, fortalte i 1997 historien i Ræthinge-Posten – Arkiv for Ringe Museumsforening og Ringe lokalhistoriske Forening:
Ringes ældste børnehave
”Hvis et tilstrækkeligt antal Børn bliver anmeldt, tager Frk. Hansine Kristiansen til Maj at oprette en Børnehave i Ringe, som foreløbig vil begynde i Bethestas lille Sal”. Sådan kunne man læse i Midtfyns Dagblad i foråret 1941.
Det var en kreds af Ringes borgere, der stod bag børnehaven: Margrethe Larsen (i protokollen kaldet fru salgsleder H.P. Larsen), Jordmoder frk. Sofie Andersen, Doktor Magne Askholm, montør Vilh. Larsen samt lærer Chr. Damsgaard.
Hvem var denne Hansine Kristiansen, der i en alder af 56 år var initiativtager til Ringe børnehave og blev dens første leder? Karoline Hansine Kristiansen var født den. 3. februar 1885 på ”Ålegaarden” i Sallingelunde og var nummer 8 ud af en søskende flok på tretten. Hun gik i Hjemly Friskole og efter konfirmationen i 1899 kom hun ud at tjene. Af hendes skudsmålsbog fremgår, at hun bl.a. tjente i Sdr. Højrup, Brudager samt i Sønderjylland. Senere kom hun på Ryslinge Højskole, hvor hun tog uddannelse som delingsfører.
Søllinge Friskole
I 1917 blev Hansine Kristiansen ansat som lærer ved Søllinge Friskole. På grund af stærkt dalende børnetal først i 1940-erne, blev skolens økonomi så dårlig, at der måtte foretages store besparelser for, at den kunne fortsætte. Af skolens protokol, at bestyrelsen forhandlede om nedsættelse af lærernes løn. Det førte til, at Hansine Kristiansen sagde op fra 1. maj 1941 efter mere end 20 års ansættelse.
Selv skriver hun i ”stambogen for Ringe børnehave”: Søllinge Kredsen ville have, at jeg skulle blive og tage lidt mindre i Løn,- Men der var så få børn at arbejde med, så jeg syntes ikke, at jeg kunne tage imod Tilbuddet”.
Børnehave i Ringe
En kreds af Ringes borgere med Fru Larsen i spidsen indrykkede en annonce i Midtfyns Dagblad. ”Hvis et tilstrækkeligt antal Børn bliver anmeldt, agter Frk. Hansine Kristiansen til Maj at oprette en Børnehave i Ringe, som foreløbig vil begynde i Bethestas lille Sal, og vi vil på det kraftigste opfordre Forældre til at sende deres Børn til hende.”
Bethestas bestyrelse havde stillet lokalet gratis til rådighed den første måned. I øvrigt havde der, iflg Midtfyns Dagblad, tidligere været en børnehave sammensteds. Allerede samme dag kom de første indmeldelser. Da børnehaven åbnede de. 2. Maj 1941, var der 34 børn, et antal der vidnede om, at et sådant arbejde var påkrævet, skrev Midtfyns Dagblad.
Mange gaver modtog børnehaven på åbningsdagen: En sandkasse leveret i komplet stand, samt to ringspil fra tømremester Albretsen. Desuden fik børnehaven mange andre gaver i form af den tids legetøj
Børnenes dag begyndte med en morgensang, de fik læst historie og ellers blev der leget.
Otte dage inde i Maj måned var der 44 børn tilmeldte. Der blev tilknyttet to medarbejder, Bente Simonsen og Lissa Birkelund. Børnene var 3- 4 år gamle, og samtlige navne på de første børn findes i protokollerne.
Midlertidig godkendelse
Den tilsynsførende fra Børneforsorgen kunne ikke anerkende lokalerne i Bethesta med så mange børn. Højest 23 børn måtte der være der. Dertil kom, at toiletforholdene heller ikke var som de skulle være. Børnehaven fik dog lov til at fortsætte i sommeren 1941, hvor
børnene kunne være ude det meste af tiden. Hvad så? På grund af krigen var alting så dyrt og meget usikkert, og børnehaven stor endnu ved sin begyndelse. Realskolebestyrer Thomsen tilbød heldigvis gymnastiksalen på Ringe Mellem-og realskole Vestergade fra oktober til april, og det var lettere at beskæftige børnene. ”Vi syede, skrev, malede, og arbejde med ler, lavede desuden gymnastik” beretter Hansine Kristiansen. I november måned 1941 havde børnehaven 37 børn. Den følgende vinter 1942 var meget koldt med temperaturer på minus 26 grader, og det blev nødvendigt at lukke børnehaven fra den. 24. januar til den. 2. februar. I regnskabsprotokollerne man se at indtægterne fra børnenes bidrag i april 1942 var 88 kr. og måneden efter 110,-kr. Udgifter var foruden lønninger også beskæftigelsesmaterialer
som f.eks.: 12 skovle købt i Ringe Isenkram for i alt 1 krone og 80 øre, farver og hæfter for 7 kroner købt i Bertelsens Boghandel, 2 legevogne for 2 kroner og 46 øre og 8 sandskovle for 2 kroner købt i Ringe Brugsforening.
Godkendelsen udløber
Foråret 1942 blev en ret så spændende tid, idet børnehaven kun havde fået godkendt lokalerne indtil Maj måned. Der havde i nogen tid været planer om at bygge en ny børnehave. Tømremester Hans Albretsen havde tegnet et nyt hus, som kunne godkendes af amtslægen, men en ansøgning om kommunegaranti for et statslån var afslået. Bestyrelsen, igen med Fru margrethel arsen i spidsen, gik i gang med at skaffe kautionister for et beløb på 23.000,- kr. medens Hansine Kristiansens brødre og svogre kautionerede for de resterende 7000,-kr af det beløb som, en ny børnehave ville koste. Af de bevarede arkivalier fremgår navnene på de 13 Ringe borgere og firmaer, samt fem familiemedlemmer, der kautionerede. Desuden kan det ses af såvel korrespondance som af regnskaber, at børnehaven modtog 500,-kr. fra Hendes kongelige Højhed kronprinsesse Ingrid.
Børnehave bygges på Søvej
Det blev så muligt at købe en grund på Søvej af menighedsrådet, og byggeriet kunne påbegyndes. Lørdag den 4. juli 1942 var der grundstensnedlæggelse. Doktor Askholm oplæste grundstensdokumentet, og fru Margrethe Larsen samt sognerådsformand Carl Albretsen murede de første grundsten. En måned efter, den 5. august, blev der holdt rejsegilde, og den24. oktober fandt indvielsen sted for en indbudt kreds.
Men også børnene havde Hansine Kristiansen tænkt på, idet alle de børn der havde gået i børnehaven, var inviteret til chokolade og lagkage, hvorefter de ca. 70 fremmødte børn blev fotograferet.
Besættelsestidens problemer kan selvfølgelig også spores i børnehavens udgiftsposter; Opsætning af mørklægnings gardiner for 159,- kroner. Bonnesen i Nybølle leverede 10.000 stk. tørv for 155,-kroner i 1942.
Økonomiske problemer
Børnehaven havde gennem mange år store økonomiske problemer og gav underskud, som Hansine Kristiansen dækkede; 1940/41: 4.092 kr 1942/43: 2.953 kr 1943/44: 3.181 kr 1944/45: 2.004 kr 1945/46: 989 kr. 1946/47: var underskuddet 1.801 kr. og sammenligning var lederens løn dette år 3.600 kr. Indtægterne kom fra børnenes bidrag med 3.108 kr. kommunens tilskud 2.769 kr, statens tilskud 4.093 kr., ”julestjernen” 350 kr. Gaver og andre bidragsydere 110 kr. Set i lyset af underskuddet og frk. Kristiansens dækning af dette, drøftede bestyrelsen en bedre regnskabsmæssig adskillelse af drift, afdrag, renter, husleje samt vedligehold. Hansine Kristiansen gav samtidig afkald på kravet på de beløb, som hun gennem årene havde måttet dække underskuddet med.
Den strenge vinter
Vinteren 1947 var meget hård; i januar og februar ; Januar og februar var der ikke mange børn, da en del forældre var arbejdsløse på grund af frost og manglende varetilførsel. De fleste skoler var lukket på grund af mangel på brændsel. ”Vi fik heldigvis en ekstra tildeling, hvad vi var glade ved. Da der i flere Hjem ikke var brændsel, og Børnene måtte ligge i sengen, hvis de ikke kunne komme i Børnehaven” har Hansine berettet i stambogen.
Selvejende institution
I 1952 blev Margrethe Larsen afløst af doktor J.P. Andreassen efter 11 år som formand. Efter en del forhandlinger i foråret 1053 blev børnehaven omdannet til en selvejende institution. Samtidig forhøjedes satserne for heldags børn til 7 kr. ugentligt for første barn, 5 kr. for det andet barn og 4 kr. for tredje følgende. Halvdagsbørnene skulle betale 3 kr. pr. uge. I anledning af, at Fru Hansine Kristiansen, der nu var 69 år, ønskede at fratræde, opslog bestyrelsen en lederstilling for en ugift pr. 1. oktober 1954. Af fem ansøger blev assistent Kaja Hjelmager, ansat som ny leder af børnehaven. I 1956 fik børnehaven foræret et flag af Danmarkssamfundet. Hidtil havde heldagsbørn fået middagsmad, men i 1958 blev den sløjfet. Der blev dog dagligt uddelt et glas mælk. Ændringerne blev foretaget for at undgå en kontingentforhøjelse.
Flere børn
Grundet Ringes vækst i 1960erne, hvor børnehaven på Søvej havde 49 børn samt en venteliste på 32, fandt bestyrelsen en udvidelse påkrævet. Den bedste løsning ville være en opførelse af endnu en børnehave i det nye boligkvarter, men ellers så bestyrelse de følgende år på flere mulige ejendomme, som kunne indrettes til børnehave. Efter 14 år på formandsposten blev doktor Andreassen afløst af tandlæge Thorup i 1966 idet børnehavens formand og læge ikke kunne forenes i samme person i henhold til et nyt
cirkulære fra socialministeriet.
Tinghøj
Den nye formand forelagde en plan, der gik ud på opførelsen af en ny børnehave på Øster Ringvej. Der blev solgt gavebreve á 12 kr., ”for køb af og til Ringe børnehave at overdrage 1 m2 jord af matr. 14 c Ringe by og sogn” Bestyrelsen bad fem arkitekter lave en skitse til en ny børnehave uden udgift for børnehaven. Det blev arkitekt Niels Albretsen, der fik opgaven, og den nye børnehave kunne tages i brug den 1. oktober 1969. Indvielsen fandt dog først sted den 28. februar 1970. Den nye børnehave fik navnet ”Børnehaven Tinghøj”, og dens leder blev Kaja Hjelmager, som hidtil havde været leder på Søvej. Ny leder af den gamle børnehave blev assisten Rena Banke, som gennem flere års ansættelse var kendt på stedet.
Stentevang
I 1972 vedtog bestyrelsen at bygge endnu en børnehave til erstatning for den gamle på Søvej. Denne blev bygget på hjørnet af Stentevej og Banevænget. Igen blev Thorups ide med beviser på køb og overdragelse af jord, brugt i januar 1974. Nu var der ikke mere brug for den gamle børnehave på Søvej. Menighedsrådet var interesseret i bygningen, men forhandlingerne trak i langdrag. Ejendommen blev i stedet solgt til Ringe kommune, og den kom til at huse Teknisk forvaltning gennem mange år. Senere købte menighedsrådet alligevel ejendommen, hvor der nu er kirkegårds kontor.
Tilbageblik
Nye børnehaver – nye tider, men lidt af Hansine Kristiansens ånd levede stadig. Palle Thorup, som var med til at bygge de to børnehaver, udtalte bla. Til Fyens Stiftstidende den 11. Marts 1990: “Det var sjovt, interessant, anstrengende, men med stor glæde da begge de nye moderne børnehaver stod færdig. Uden i øvrigt at skulle blande mig i, hvordan man vil gøre i dag, har jeg den opfattelse, at ventelisterne til en børnehave plads svarer til den opbakning/indsats, der kan opnås omkring en børnehave. Historien i Ringe fortæller, at når folk på eget initiativ er gået i gang, har man både kunnet få et friluftsbad i 30èrne, senere et par børnehaver til 20 heltids og 40 halvdagsbørn og Ringe hallen, og dermed arbejdsindsatsen skal begynde hos dem, der har brug for børnehaver.”
Ræftinge-Posten. Årskrift for Ringe Museumsforening og Ringe lokalhistoriske Forening, 20. årgang, 1997, pp. 31-39.
No comments.