22 16 52 56

Artikel om inklusion til det pædagogiske tidsskrift 0-14

Artikel om inklusion til det pædagogiske tidsskrift 0-14

SHIT, betyder det ikke lort på engelsk?
…For så kan jeg snakke med Anders.

Om inklusion i Stentevang børnehave og vuggestue

Anders og hans familie har boet i udlandet og han kunne bedre engelsk end han kunne dansk. Så derfor var Anders udfordret på hans sprog ved opstart og det var med til at Anders var meget usikker på alt det nye. Her var det de voksnes ansvar at snakke engelsk med Anders og gøre ham interessant overfor de andre børn med engelske ord. Det var en god læreproces for alle og hurtigt blev forskelligheden en resurse i stedet for en bekymring. Efter tre måneder talte Anders kun dansk med de andre børn og voksne. Børnene havde fået en større forståelse for sprog og lært nogle engelske ord.

Stentevang børnehave og vuggestue er forankret i den anerkendende tankegang og skaber en naturlig kultur som skaber grundlaget for vores inklusionstanke her i huset. Vores tanker bygger på et positivt menneskesyn. Det er måden vi møder hinanden på, personale, børn og familier. Det er måden vi taler til hinanden på – samt vores kropssprog der afspejler dette positive menneskesyn. Vi oplever, at det er en ressource i dagligdagen– og det værdifulde fylder mest og vi lægger vores energi i det der virker, i stedet for det der ikke virker.

Vores hus er et lille struktureret hus, hvor der ”bor” 13 vuggestuebørn og 45 børnehavebørn. Vores inklusionstanke starter allerede om morgenen, da det er vigtigt at alle føler sig set og vi får sagt godmorgen til barnet og forældrene og får en lille kort snak om morgenes forløb derhjemme. Måske er der noget vi skal være opmærksom på.

Efterhånden som personalet møder ind til deres mødetider, går man en runde i huset og får sagt godmorgen til hinanden og vi mærker/ser hvordan ”dagsformen” er. Det er en del af det at få ejerskab for vores sted og følelsen af at man er en vigtig del af fællesskabet i Stentevang. Alle har et ansvar for at det skal blive en god dag og alle påtager sig det ansvar.

Vores tanke om inklusion er for os også en følelse af samhørighed, at føle sig respekteret og værdsat for den man er. At vores børn sikres mulighed for at indgå som ligeværdige deltagere i et anerkendende fællesskab.

Alle børn har behov for at være en del af fællesskabet og fællesskabet skal kunne rumme og værdsætte børns forskelligheder.

Hos os deler vi ikke børnene op efter børn med særlige behov, da vi har en mening om at alle børn har særlige behov. Det handler om, at vi ser det enkelte barn for den det er og hvad der skal til for at imødekomme deres trivsel og udvikling og se i hvilke sammenhænge det fungere bedst.

Et lille eksempel derpå kunne være når vores Søren bedst trives med at vente med at gå i garderoben og få tøj på til alle de andre er gået på legepladsen. Vi oplevede, at Søren kom i konflikt med de andre når de alle skulle i flyverdragterne og han var udfordret på at koncentrere sig med at få sit eget tøj på. Aftalen blev at imens de andre fik tøj på satte Søren sig på stuen med en god bog og når de andre så var gået ud havde han hele garderoben for sig selv. Dette gjorde at Søren fik en tiltrængt pause og derefter hurtigt kom i sit tøj og ud at lege med de andre.

I børnehaven går Line, som kan have det svært ved at fungere i for meget støj og uro. Hun har ind imellem brug for en pause, hvor vi skærmer hende og skaber ro omkring hende. Det kan være i form af små huler på stuen eller i køkkenet lige ved siden af stuen, hvor vi anvender et lille ”pop-up”telt, hvor der er plads til hende og et par venner. Et andet hit er også en lille ”landsby” af hængekøjer, hvor tæpper bliver bundet fast omkring bordene.
Det er ikke tænkt som rum kun for hende, men de er tilgængeligt for alle. Det bliver derved et almindeligt behov, hvor hun ikke skiller sig ud.
Line har ind i mellem særligt behov for at have tæt kontakt med en voksen. Dette kan nogle børn godt undres over. Dette giver en anledning til at tage en snak med gruppen om, at alle kan ind i mellem have brug for det behov, samt hvilke følelser der er i spil når det er svært. Italesættelsen gør at det ikke fylder noget mere, men derimod drager børnene mere omsorg for hinanden.

Inklusion i fællesskabet

Det er de voksnes ansvar, at skabe fælleskaber, der fleksibelt understøtter det enkelte barns faglige, sociale og personlige udvikling.

I sommer startede der flere nye børn. Deri blandt Tom, der har diabetes og derfor skal have målt sit blodsukker ved hvert måltid. Dette ved alle de andre børn godt, da de voksne løbende sammen med Tom har svaret på børnenes spørgsmål, samt vist hvordan det hele virker. Det er derved også blevet naturligt for de børn Tom sidder og spiser sammen med, at de skal vente med at spise til Tom får målt hans blodsukker og derfor lige skal stikkes inden han også er klar til at spise. Dette gør at Tom føler sig som en del af fællesskabet og de andre lære at tage medansvar for fællesskabet.

Vi vil give børnene følelsen af, at alle bidrager og har betydning for fællesskabet. Et eksempel på det kan være når et barn har fødselsdag. Her har vi et fast ritual for, hvordan det afholdes og her har fællesskabet også stor betydning. Vi fejrer den der har fødselsdag med bravour og der synges fødselsdagssang. Her har det betydning at vi alle synger med for at gøre fødselsdagsbarnet glad og hjælper til med at gøre dennes dag til noget helt særligt……da man jo selv bliver glad for de andre synger til sin egen fødselsdag.

I vores hverdag beder vi børnene om at hjælpe med forskellige små opgaver. Det kan f.eks. være at hjælpe med at rydde legesager op, selvom man måske ikke lige selv har brugt det. Men der er et fælles ansvar for at få ryddet op så vi kan komme i gang med det næste i dagen program, som evt at spise madpakker eller gruppearbejde eller bare skal videre i en anden leg.

Alle børn i børnehaven har på skift en tjans, hvor de hjælper med at dække bord. Et førskolebarn og et af de yngre børn hjælper hinanden i en uge ad gangen med at dække bord og hente madpakker til de andre. Der ligger mange tanker bag dette og ikke mindst bidrager det til fællesskabet og børnene føler de har en stor betydning for fællesskabet.

Rammerne for inklusion

Det er vores holdning, at det ikke er børnene, der skal passe ind i rammerne men rammerne der skal tilpasses børnene. Vi tænker ind i vores hverdag, hvordan vi med små justeringer kan skabe rammerne så alle børn kan fungere i dem. Det er vigtigt at have for øje at børnegruppen ændre sig i trit med børnenes udvikling og dermed også deres behov. I vuggestuen oplevede vi at børnegruppen havde brug for noget mere tumleri end der var i forvejen og derfor ændrede vi et område på stuen så der kunne leges vilde tumlelege og hoppelege med madrasser, høje ting og bobbles.

 

Vores inklusionskultur

I vores inklusionskultur skaber vi et sted, hvor børn bliver set og hørt og værdsat for dem de er. Giver dem en følelse af at: Det er vigtigt, at du kommer i dag, du gør en forskel.

Sara havde svært ved at sige farvel når hun skulle afleveres. Hun blev meget ked af det og havde svært ved at komme over det bagefter. Hun kunne godt sidde og gemme sig i sin garderobe i en time uden at ville tale med nogen. Den samme reaktion kom ofte når der var andet der var svært i dagligdagen. Saras mor var meget bekymret for Sara, Både for dette reaktionsmønster og hendes kommende skolestart. Det smittede af på Sara og forstærkede hendes reaktion.

Sara følte sig anderledes og forkert, hun kunne godt se at de andre børn ikke gjorde ligesom hende, og det var med til at gøre hende ked af det. Vi talte med Sara, hendes forældre og hendes gode venner i børnehaven om, at Sara gerne ville lære at reagere på en anden måde når hun blev ked af det. Vi talte om Sara kunne lære alt i hele verden og om hvordan vi sammen kunne hjælpe Sara til at lære et nyt reaktionsmønster.

Sara lavede en lille bog hun havde i sin garderobe hvor hun kunne tegne en smiley der viste hvordan det var gået på dagen. I bogen var der også defineret et klart læringsmål. –”jeg vil lære ikke at blive alt for ked af det når jeg siger farvel”. Vi lavede et rim Sara kunne sige til sig selv når hun skulle sige farvel, ”Et kys et kram og hurtigt i gang”. Vi havde også lavet et hemmeligt tegn på et stykke papir og hængt op hvor hun skulle vinke. Den kunne hun kigge på når hun havde brug for at distrahere sine tanker. Vennerne hjalp ved at få hende hurtigt med i en leg når hun kom ind af døren.
Efter tre uger havde Sara lært det hun gerne ville og hun fejrede det ved at bage boller sammen med vennerne til alle i børnehaven, for det er sejt at lære nyt og det skal fejres…sammen.

I vores inklusionskultur lære vi børnene at hjælpe hinanden- de store hjælper de små- og derigennem styrker vi værdifølelsen. Det kan f.eks. være i garderoben, hvor et stort børnehavebarn hjælper en af de yngste med flyverdragten eller støvlerne. Det kan være på legepladsen, hvor man kan trøste sin kammerat, hvis man har slået sig eller hente en voksen for sin kammerat. Vi har en stor glæde i at bruge Mary fondens materiale om ”fri for mobberi”. Her lære børnene bla. at kunne se, hvordan andre har det når man er glad eller rigtig ked af det. Det hjælper børnene i at drage omsorg og empati for hinanden og det kan være en stor hjælp, at de kan hjælpe sine kammerater med f.eks at få et plaster på.

Relationer og inklusion

Det ligger os meget på sinde, at det er os som voksne, der har ansvar for, at der er gode relationer mellem voksne og børn, og mellem barn og barn. Vi hjælper børnene med at skabe gode relationer mellem hinanden. Et lille eksempel fra hverdagen hvor 3 børn tullede lidt omkring og ikke havde nogen at lege med fik en lille opgave. I sommervarmen skulle de sammen lave en vandbutik. De skulle finde et sted på legepladsen, hvor der kunne bygges en butik ud af kasser, der skulle hentes vand, kopper, isterninger og samarbejdes om at servere vand-drinks for de andre.

Når eftermiddagsmaden skal indtages bestemmer børnene selv, hvem de vil spise sammen med. Vi har dog en regel og det er at ingen skal spise sin mad alene. Derfor har har vi fået en god tradition, hvor et barn der savner at indgå i en socialrelation kan få lov til at vælge et sted barnet ønsker at invitere en eller flere venner med til eftermiddagsspisning. Vi guider eller placerer os i nærheden af det enkelte barn eller gruppen. Vi sender ingen væk fra gruppen, men som voksen rykker vi selv tættere det enkelte barn og guider, hvis støtten skønnes nødvendig. Herefter italesætter vi de gode handlinger, for eksempel: det er en god ven, som henter vand til sine venner, det er en god ven der invitere andre med.

Relationsskemaer

Ca. en gang i kvartalet udfylder vi et relationsskema barn-voksen. Vi vurderer på, om vi har en tæt kontakt og gensidighed i kommunikationen, jævn kontakt og nogen gensidighed i kommunikationen, sporadisk kontakt, mest hjælp i forbindelse med konflikter, perifer kontakt, sjældent med sproglig kommunikation eller om det er en konfliktfyldt relation. Når vi hver især har udfyldt skemaet, sammenligner vi besvarelserne og ser på, hvordan relationerne er imellem børn og voksne. Det er en systematisk måde, at få øje på de børn, der ikke gør så meget opmærksom på sig selv, dem der er gode til at klare tingene selv og ikke opsøger megen voksenkontakt. På den måde bliver børnene opdaget og det er vi voksne, der skal tage ansvar for, at én eller flere voksne får mere kontakt med de børn.
Er der børn der fylder meget og kontakten er meget konfliktfyldt, kender vi hinanden så godt og har tillid til hinanden, så vi godt tør sige højt: ”nu trænger jeg til en pause fra samværet med det enkelte barn”. Vi kan lave nogle aftaler om, hvem der har den tætte kontakt om formiddagen og en anden om eftermiddagen eller lign. Det virker også som et sceneskift, som nogen gange kan afhjælpe at tingene går i hårdknude.
Relationsskemaer barn-voksen har vi arbejdet med over længere tid og synes at det er et godt arbejdsredskab til at blive opmærksom og til efterfølgende, at få snakket sammen og lavet aftaler om det forekommende arbejde.

Forældre er vigtige i inklusionsarbejdet.

Inklusion foregår både i institutionen og i hjemmet. Derfor inddrager vi også forældrene i ansvaret for at skabe inkluderende fællesskaber udenfor institutionstid. Vi opfordrer forældrene til at lave legeaftaler, især hvis vi oplever at der er børn der ikke bliver inviteret med hjem. Vi inspirerer forældrene til at lave legeaftaler ud over de i forvejen faste legekammerater, da det kan åbne op for nye relationer. Vi råder og vejleder forældrene efter hvad vi kan se af muligheder. Forældrene er også rollemodeller i inklusionsarbejdet og det kan de være ved selv at være åben for nye relationer til andre forældre f.eks. ved arrangementer i børnehaven og vuggestuen.

Man er som man er, og det er godt nok.

Som afrunding på vores artikel vil vi slutte med at sige, at vi alle, familierne og personalet, konstant påvirkes af hinanden og udefrakommende ting fra vores forskellige liv og hverdage.

Vi lærer nye ting og udvikler os. Alt dette gør, at vi er et hus i en konstant forandring og udvikling, hvor vi trods genkendelig dagsrytme hele tiden må evaluerer vores givne situation og handler ud fra det.

No comments.